info@pernilleweidner.dk (+45) 26 81 40 34

Psykoterapi og Lydhealing

Hvad er en kakao-ceremoni?

Lydhealing afstresser nervesystemet

En kakao-ceremoni hos mig handler overordnet set om egenomsorg. Det er en stund, hvor du har dig selv i fokus, samtidig med at du forbinder dig med dem du sidder i cirklen med. Den ceremonielle cacao siges at kunne åbne vore hjerter, og bringe os i dybere kontakt med os selv.

Den ceremonielle cacao laves af 100 % ren kakaomasse af en helt særlig kvalitet. Jeg bruger kun certificeret kakao-masse. Dette betyder kakaoen har været igennem færre forarbejdningsprocesser end alm Kakao vi kender fra supermarkederne. Cacaoen som jeg bruger er certificeret økologisk ceremoniel kakaomasse, af højeste kvalitet fra Satipo-regionen i Peru, som er en af kakao-plantens oprindelige levesteder.

Jeg oplever selv at cacaoen gør at jeg mærker min sårbarhed meget tydeligere. Det er normalt at blive berørt, men følelser som glæde og begejstring er lige så normale. Det vigtigste er at være nysgerrig og åben for det der viser sig.

Der er mange fordele ved at drikke ceremoniel cacao

Et trygt rum

Kakao ceremonien starter altid med en fælles sharingrunde, hvor deltagerne har mulighed for at fortælle om deres intention med at være kommet.

Min fornemste opgave under en cacao-ceremoni er, at skabe et trygt og tillidsfuldt rum, hvor alle deltagere føler der er plads til dem, og alt det de kommer med. Jeg har efterhånden stor erfaring med dette arbejde, og er dybt taknemlig for den tillid jeg bliver vist igen og igen, når mine deltagere tør smide masken og vise deres autentiske jeg.

Når du kommer til cacao ceremoni hos mig, starter vi altid med at tage en runde, hvor alle får lov til at dele, hvorfor de er kommet mm. Dette er helt valgfrit, så hvis man helst ikke vil dele, er det også helt fint. Herefter skænker jeg cacaoen, som vi drikker sammen. De efterfølgende 2 timer er dine, til fx at gå på opdagelse i dig selv. Mærke alt det du måske ikke får givet så meget opmærksomhed til hverdag. Måske bare få givet dig selv noget ro og dyb afslapning.

En kakao-ceremoni afstresser nervesystemet

Der vil som regel være en blanding af musik, og at jeg spiller på mine klangskåle og andre instrumenter, alt sammen noget der hjælper dig med at komme helt ned i kroppen. Cacaoen skærper vores sanser, så du vil opleve at lyde og toner går dybere end normalt. Når de 2 timer er gået, får du lige lov til at komme stille og roligt til dig selv igen, og så tager vi en afsluttende sharing runde. Her er der også mulighed for at trække et engle eller orakel kort. Under den afsluttende sharingrunde vil der som oftest blive serveret et varmt måltid mad.

Grunden til at jeg brænder for at facilitere cacao ceremonier

I januar 2020, holdt jeg min første cacao ceremoni. Siden da er det blevet til mange, og i sommeren 2021 fik jeg en lille hyggelig træhytte i Taastrup, til fri afbenyttelse. Nede ved hytten er der ligeledes flere bålsteder, så min første cacao ceremoni dernede var omkring bålet. Det er helt klart planen, at holde flere udendørs ceremonier når foråret og sommeren kommer.

Jeg forsøger at holde cacao ceremonier ved nymåne og ved fuldmåne, så vidt muligt. Jeg synes det er nogle gode tidspunkter på måneden at sidde i ceremoni. Ved fuldmåne er energien kraftig, og her handler det om at slippe alt det vi ikke vil have med os videre. Nymånen handler mere om nye begyndelser, og nye intentioner for den næste tid. Jeg kan dog også godt finde på at holde ceremonier med andre temaer som fx. ”Forbind dig til dit indre” eller “Indre ro”.

Satipo-kakaoen er blandt de ældste sorter af kakaotræet
Satipo ligger i den peruvianske del af Amazon-regnskoven, hvor de dyrker kakaosorten Criollo Amazonico (Heirloom). Den regnes for at være den ældste af de oprindelige kakao-sorter.

Grunden til jeg brænder så meget for at holde rum for disse ceremonier, er fordi jeg i størstedelen af mit liv, har været kronisk stresset, og ikke særlig meget i kontakt med mig selv. Desværre ser jeg rigtig mange mennesker med lignende udfordringer. Så for mig handler det meget om at skabe et rum, hvor der er tid, plads og ro til at komme til stede i kroppen, og mærke noget af det, vi måske kan have svært ved at rumme i en travl hverdag.

Cacaoen kommer samtidig med en blid og kærlig energi, som støtter os i vores intention, og gør det lidt lettere, at være i, hvad end der kommer op, af følelser eller kropslige sansninger.

En anden vigtig ting at nævne omkring det ceremonielle rum er, at når vi tør komme til stede i os selv, og forbinde os til os selv, sker der altså også noget helt magisk imellem dem man sidder sammen med. Når vi tør være os selv, og vise hvad vi gemmer bag facaden, smitter det af på dem omkring os. Det siger jo næsten sig selv, at jo mere i kontakt vi er med os selv, jo mere kan vi også være i kontakt med andre og omvendt.

På dansk staver man kakao med k, men fordi den ceremonielle cacao ikke kan sammenlignes med den konsum-kakao, som vi kender fra supermarkederne, staver jeg det oftest cacao. Hvilket også er den autentiske udtale.

Plantemedicin som healer

Inden jeg selv begyndte at facilitere cacao ceremonier, havde jeg selv deltaget i en del plantemedicinske ceremonier. Så jeg havde ligesom erfaret, hvor healene dette arbejde kunne være.

Cacaoen er også en plantemedicin, som man siger har en ånd vi kan forbinde os med.

Jeg veksler lidt mellem at bruge musik fra en playliste, som jeg laver, ellers bruger jeg mine klangskåle, min gong og andre instrumenter. Musikken hjælper dig med at komme dybere ned i kroppen, nogle sange kan ramme noget i dig, så du bliver berørt, andre kan være mere opløftende. Lydene og vibrationerne fra klangskålene mm. hjælper dig med at blive groundet og få dit sind i ro.